| Jytte
Står for salget af blomster og grønsager, er desuden gravermedhjælper på deltid. |
![]() |
| Søren
Fuldtidsansat som graver ved Bramming Kirkegårde. |
![]() |
| Hundene Freja og Luna
Freja er en dansk-svensk gårdhund på 9 år og Luna en labrador på 1 år. Hvem, der er den mest fornuftige af de to, svinger en del. De deler en stor interesse for at lege vildt og grave huller, men er også begge meget gode til at hygge! (De vil gerne undskylde på forhånd, hvis de kommer til at gø lidt, når du møder dem. De mener det ikke så hårdt, som det lyder.) |
![]() ![]() |
| Jack
Jack er en fjordhestevallak på 3 år, indfanget og hentet i Skjern Enge, hvor han det første halve år levede et frit liv med en flok af sine slægtninge. Livet som vildhest har han dog forlængst lagt bag sig, han elsker alle former for opmærksomhed og begivenheder – ikke mindst naboens fyrværkerishows. |
|
| Nutella
Nutella, vores hunkat, er en helt igennem suveræn muse- og rottefanger, meget aktiv og selvstændig. |
![]() |
| Flittig-Lise
Flittig Lise er for nylig blevet enke, idet hun mistede sin mand Dovne Robert. Hun er stedets ukronede dronning og er i stand til at kommandere med både høns, hunde, heste og mennesker. Da vi købte ænderne, som sneglebekæmpelse, var det uden den viden, vi har i dag, nemlig at moskusænder kan blive op til tyve år gamle. Men vi holder ud… |
![]() |
| Hønseholdet
Vi har en lille flok høns, de fleste af racen Hvid Sussex, så vi har æg til eget forbrug. |
![]() |
| Børnene Iben, Emil og Helena
(Har i virkeligheden magten over hjemmesiden, og nogen bør derfor være lidt forsigtig, når de vælger at placere dem under hønsene…) Iben studerer i Viborg, Emil i Esbjerg og Helena i Århus. Helena står for det tekniske bag hjemmesiden her og laver desuden indlæg med opskrifter. |






