Af Anna Simonia Gjørup
____________________________________________________________________________________________
Vi har leveret en sending grønsager til Anna, og hun har kvitteret med en hel række spændende opskrifter, som hun har udviklet særligt til hjemmesiden her med udgangspunkt i vores grønsager. Anna har en stor passion – både personligt og professionelt – for mad og kogebøger og stor erfaring fra restaurationsbranchen, så vi tør godt love, at opskrifterne er gode!
____________________________________________________________________________________________
Ca. 20 stk.
Ingredienser:
– 10 g. gær
– 5 dl. lunkent vand
– 250 g. yoghurt
– 18 g. salt
– 1 kg. mel (50%-50% hvedemel og f.eks. durum eller anden italiensk type)
– ½ dl. olivenolie
– 300 g. revet fast græskar, fx harlequin
– 50 g. græskarkerner
Sådan gør du:
1) Rør gæren ud i vandt, og bland resten af ingredienserne i. Hold dog lidt af melet tilbage.
2) Ælt til dejen er jævn. Tilføj gradvist mere mel, hvis dejen er klistret. Dejen må gerne være blød, men ikke hænge fuldstændig fast i bordet.
3) Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, mindst 2 timer eller natten over i køleskab.
4) Form dejen til boller, evt. i en lille pøl af olivenolie som laves på bordbladen, det gør det nemmere. Stram dem op ved at hive dej kugles kanter mod et punkt i midten til overfladen er helt spændt. Sæt dem da med den spændte overflade opad på en bageplade.
5) Lad efterhæve 1 time. Drys evt. med græskarkerner.
6) Bag i ca. 20 min. 200 grader varmluft. Når de smukt lysebrune og føles lette er de klar.
