Af Anna Simonia Gjørup
____________________________________________________________________________________________
Vi har leveret en sending grønsager til Anna, og hun har kvitteret med en hel række spændende opskrifter, som hun har udviklet særligt til hjemmesiden her med udgangspunkt i vores grønsager. Anna har en stor passion – både personligt og professionelt – for mad og kogebøger og stor erfaring fra restaurationsbranchen, så vi tør godt love, at opskrifterne er gode!
____________________________________________________________________________________________
Til 4 pers.
Ingredienser:
– 1 kg store modne øko tomater
– 500 g. modne øko cherrytomater (gerne på stilk)
– 2 rødløg
– 4-6 fed hvidløg
– Balsamico
– Et stort bundt basilikum
– Frisk timian
– En god sjat olivenolie
– Havsalt
– Friskkværnet peber
– 1 citron
Forslag til topping:
– Hjemmelavede rugbrødscroutoner (Rist små terninger af rugbrød i smør eller lign. og krydder med salt og rosmarin)
– Cremefraiche
– Suppehorn
– Olivenolie
– Frisk basilikum
Sådan gør du:
1) Tænd ovnen på 225 grader varmluft
2) Skær de store tomater i kvarte og læg dem i et ildfast fad. Put også cherrytomaterne heri, og lad gerne nogle af stilkene blive på.
2) Pil skallen af hvidløgsfeddene og put dem i fadet.
3) Drys med frisk timian
4) Overhæld med en pæn sjat olivenolie, lidt balsamicoeddike og krydder til sidst med havsalt og friskkværnet peber.
5) Bag i ovnen ca. 15 min.
6) I mellemtiden snittets rødløgene fint og sauteres ved lav varme i en smule olivenolie.
7) Hak bundtet med basilikum. Lad nogle få blade være tilovers til topping.
8) Når tomaterne er bagt hældes hele indholdet fra det ildfaste fad i gryden med hvidløg, og det hele stavblendes. Smag til med lidt citron, salt og peber. Suppen er ret tyk i konsistensen, men kan evt. fortyndes med en smule grøntsagsboullion, hvis dette ønskes.
9) Server med f.eks. et godt surdejsbrød, en klat cremefraiche på toppen, et par dråber god olivenolie og frisk basilikum.
