Jeg har gennem årene forsøgt mig med forskellige sorter af frilandstomater, men uden større succes. Som regel har de fået skimmel på omtrent samme tidspunkt, som de var klar til høst. – Dette kunne måske være undgået ved at få dem startet noget tidligere, men min indendørs planteplads er stærkt begrænset i de tidlige forårsmåneder – blomster, chili, peber, drivhustomater og porrer slås om pladsen under plantelys og i vindueskarme,  så jeg må prioritere ret kraftigt, indtil der er varmt nok i drivhuset.

For tre år siden afprøvede jeg imidlertid to nye frilandssorter, købt hos det engelske firma Thompson and Morgan. Begge sorter hævdedes at være skimmelresistente, og det synes jeg faktisk i høj grad, de har levet op til. I år har været et svært år med al den regn, men i 2015 og ’16 havde ingen af sorterne skimmel overhovedet.

Mountain Magic på friland, august 2016

Den ene sort, “Mountain Magic F.1” er en almindelig, fin lille hjerteformet tomat, med en udmærket smag. Den kræver opbinding og skal knibes. Jeg har dyrket dem i et hjørne med læ fra et kvashegn, men uden overdækning.

Den anden sort, “Romello F:1” er en lille blommetomat, med en buskformet vækst. Den skal således ikke knibes. Den er meget rigtbærende, og de to første år dyrkede jeg sorten i potter langs en sydvendt mur og kunne høste tomater frem til først i november. I år plantede jeg Romello direkte i jorden, og planterne voksede, så det var en lyst og satte utrolig mange klaser. Desværre måtte de alligevel bukke under for skimmel sidst på sommeren i år, på grund af den megen regn. Men skimmel har overhovedet ikke været et problem de to foregående år, hvor de har stået i læ under udhænget ved muren, så næste år har jeg planer om at plante dem dér igen, denne gang i små pallerammer, så jeg ikke skal vande helt så ofte, som hvis de står i potter.

 

Men alt i alt to meget anbefalelsesværdige sorter, hvor man kan få et rigtig godt resultat, også selv om man ikke har et drivhus.