Jeg har lige fået fire nye høner af racen Lys Sussex. Jeg synes, det er sådan en dejlig rolig race, og så er de gode til at ruge og passe kyllinger. 

Men forøgelsen af indbyggertallet fra fire til otte i hønsehuset har givet visse integrationsproblemerudfordringer , det er trods alt en fordobling af indbyggertallet.

Som selvbestaltet integrationsminster måtte jeg den første aften således bære de nytilkomne ind fra hønsegården enkeltvis – de turde ikke træde ind gennem lugen. Nu går det da bedre, men der ses stadig en foruroligende tendens til ghettodannelse i det ene hjørne.

Jeg har forsøgt mig med forskellige tiltag så som rigelige forsyninger af mad, (har læst et sted, at de, som har delt et måltid, er mindre tilbøjelige til at føre krig mod hinanden) og en indretning af hønsehuset med fokus på hjemlig hygge.(Den er vi jo kendt for)

Lige lidt hjalp det.

Så tænkte jeg, at fødevareministeren kunne være den samlende figur og henlede alles tanker på ægproduktion frem for diskrimination. Han har hængt derude et par dage nu, sammen med et par andre bandemedlemmer; men selv om der virker til at være faldet ro over både gamle og nye høns, savner jeg stadig at se resultater på bundlinjen…